Tantramassage

Tantra massage til kvinder

posted in: Tantramassage | 0

En invitation…

 – til en tantra massage som et ritual

I min oplevelse er hele massagen et langt ritual – fra vi starter med et æringsritual, gennem selve massagen og til afslutningsritualet. Det samlede ritual inviterer os ind i en meditativ tilstand af ro, hengivelse, sanselighed…

 – til at erfare din egen naturlighed

At være i kontakt og berøring er en naturlig impuls i alt levende – med lethed, enkelthed og naturlighed tages der kontakt. Denne naturlighed er for mange af os blevet ’aflært’ igennem års tilvænning til præstation og aktivitet. I det kan der let opstå en følelse af ensomhed. Kontakten er blevet noget der skal ’vindes’ eller kæmpes for/gøres sig fortjent til.
Erfar enkeltheden i det ukomplicerede møde der ikke skal nogen steder hen – ikke kræver noget – ikke forventer noget. Enkeltheden og åbenheden i en tantramassage inviterer os nemt ind i ro og hengivelse. Undervejs i – og efter – massagen kan der nemt opstå en stor undren (og til tider en sorg/længsel) over alt det liv vi har levet uden kontakt. Den indsigt kan forandre hele vores måde at være i livet på.

 – til at undersøge – og opdage

  • hvordan det er at mødes uden at “skulle noget”…
  • hvilke dybder der bor i sanseligheden når der gives tid og ikke ‘jages’…
  • letheden i det ukomplicerede møde…
  • den indre frihed og lyst du kan møde i dig selv…
  • hvordan gamle historier kan slippe deres tag i kroppen…
  • hvad der sker i dig når du mødes med hengivelse og accept…

Kort sagt; til at møde og mærke dig selv på en helt anderledes måde….

Her slipper vi alle ambitioner og al præstation og bevæger os ind i et nærværende rum hvor der er plads til sanselighed og hvor det der opstår rummes.

Læs mere om hvordan en tantra massage foregår