Hvordan foregår en tantra massage?

posted in: Artikler, Tantramassage | 0

Alle møder er forskellige – men der inviteres ind i en ramme, og her hos mig følger en tantra massage nogenlunde denne ramme:

Kontakt

Vi har en indledende samtale over telefonen hvor vi beslutter os for om vi har lyst til at mødes.

Når vi har lavet en aftale mødes vi hos mig på midtsjælland.

Tantra massage, tantra workshopsSamtale

Vi tager en kop te og en snak – og skaber en fælles forståelse for den ramme vi skal bevæge os i.
Vi vil blandt andet snakke om:
– at sanse sig selv
– at gå i kontakt uden mål
– at bevæge sig trygt i frihed
– det vigtige ‘nej’ som en forudsætning for at vi kan mødes trygt og åbent. Og som grundlæggende er en betingelse for at sige ‘ja’. 🙂

Derefter er der mulighed for at du kan tage et bad, og så klæder vi om til Sarong.

Ritual

Jeg leder et åbningsritual – grundlæggende en ‘æring’ af os begge – en æring der åbner os og skaber en smuk indgang til massagen. Som en del af ritualet tager vi sarongen af.

Massage

Vi begynder massagen, hvor hele din krop bliver masseret. Jeg betragter alle dele af kroppen som lige naturlige og lige værdige – derfor masserer jeg alle dele med lige stor opmærksomhed. Jeg bruger ikke kun hænderne, men hele min krop under massagen.
Der er altid en naturlig puls i en massage – ind imellem megen bevægelse, og ind imellem stor langsomhed.

Yoni massage

I den indledende samtale spørger jeg dig om du vil have en Yoni massage, hvis du har svaret ja (eller måske) til det, spørger jeg igen før jeg begynder. Yoni bliver, ligesom alle andre dele af din krop, berørt løbende under hele massagen.

Jeg laver yoni-mapping/deamoring/indvendig yoni massage (kært barn har mange navne), hvis du beder om det, og hvis jeg vurderer at det er ‘passende’ (alt efter hvordan mødet bevæger sig), vil jeg spørge dig igen umiddelbart før jeg begynder.

Hvis det føles rigtigt laver vi måske en ‘Orgastisk meditation/Spot On Ecstatic Touch®‘ session som afslutning på massagen.

Afslutning

Massagen afsluttes med et kort ritual der grounder og markerer enden på mødet.

Der vil være plads til en kort reflektionssnak efter massagen hvis du har lyst.