Hvad får jeg ud af det

posted in: Artikler, Lyst, Sexualitet, Skam | 0

På opfordring – et lille skriv om “Hvad får jeg ud af at deltage på dine kurser?”. Læs herunder en brainstorming/stiløvelse over tanken “Hvad får man ud af det”.

Så, here we go – en liste over (nogen af de) de fantastiske ting der sker med dig, når du deltager på mine kurser 😀

Du bliver bedre til at sige nej (og ja)

Når man ikke er 100% sikker på om man kan finde ud af at sige nej, er det svært at sige ja. Lær at du gerne må sige nej – altid! Fordi vi hele tiden træner opmærksomheden på den impulsive bevægelse – det spontane ‘nej’, bliver vi meget bedre til at sige ja og nej.
Det er en kompetence man tager med sig ud i det øvrige liv, og som kan have stor forandrende effekt på alle områder i dit liv.
Modet til at gå i kontakt med hvem som helst – eller lysten til at starte på hvad som helst, er langt større når man har tillid til egne evner til at sige nej, også selv om man er begyndt. Historien om at når man sagt A, skal man også sige B kan være stærk magtfaktor i vores liv, og skaber forbehold i os – og får os til at skabe og fastholde selv- og kulturskabte ‘grænser’, som er langt hårdere end vi egentlig har lyst til.

Som hende der blev afvist da hun inviterede til dans, fordi han ikke lige var klar til en kæreste. Og måske ville hun bare danse. Han havde ikke lært at han godt kunne sige A uden at sige B :-).

Når vi på disse workshops er nøgne og i kontakt med andre, bliver det enormt tydeligt hvad vi har lyst(ja), og ulyst(nej) til. Og det bliver meget tydeligt hvor vi ‘volder’ os selv, og ikke bevæger os autentisk i overensstemmelse med vores ‘sandhed’. Der er stor sårbarhed, nøgent, ind til benet – det er ‘in your face’ slam!!!

Empowerment

Du bliver ’empowered’, idet du gennem denne træning forstår og lærer at tage ansvar for dig selv, du bliver mere autentisk.

At mærke sig selv

Efter noget tid, opstår der ofte en øget opmærksomhed på egne impulser, følelser. Du ‘kommer hjem’ til dig selv.

Kompetence i berøring

Tantra massage uddannelsen erhverver du en skide god og unik kompetence i berøring. Du vil lære en helt ny måde at sanse dig selv på, og dermed andre.

Når du har lært rammen omkring en massage,kan du invitere til smukke møder med folk du har lyst til at være tættere på – men måske ikke lige kan vurdere om du har lyst til at invitere til elskov.

Løssluppen elskov – eller “The Zipless Fuck”

Igennem træning får du opøvet din kompetence i at elske med dem du har lyst til, du erfarer det naturlige i elskov. Elskoven kommer ‘af sig selv’, uden historier om at I ‘skal’ alt muligt (være ‘kærester´ f.eks.).

Skamløshed, eller – du vil se at der ikke noget at skamme sig over, løssluppen elskov uden bindinger og begær.

At kunne mødes, og hele tiden være vågen og ‘i sig selv’.

Til forskel fra Erica Jong citeret herunder, vil du opøve uovertruffen kompetence i “The Zipless Fuck”

“The zipless fuck is absolutely pure. It is free of ulterior motives. There is no power game . The man is not “taking” and the woman is not “giving.” No one is attempting to cuckold a husband or humiliate a wife. No one is trying to prove anything or get anything out of anyone. The zipless fuck is the purest thing there is. And it is rarer than the unicorn. And I have never had one.”

― Erica JongFear of Flying

https://www.goodreads.com/quotes/248892-the-zipless-fuck-is-absolutely-pure-it-is-free-of

Som når man vågner og elsker uden at være rigtigt vågen – uden tanker, uden skam, bare ren og ukompliceret lyst – ingen tanker – vi ‘gør’ bare. Første gangs knaldet er et godt eksempel  – den spontant opståede elskov uden aftaler, forventninger, regler… Allerede når man mødes anden gang, kan det begynde at ligne en relation…

Leg
Leg og morskab – vi er levende bevægelige mennesker <3

Du fyrer din chef

Og går i seng med din kollega! Intet område af livet lades uberørt – og når først du har oplevet friheden, så er der ingen vej tilbage. Du vil muligvis hænge fast i dit ordinære liv en tid fremover, af ren bekvemmelighed/angst for forandring, men du vil aldrig længere være blind for egen ufrihed.

Du vækkes – og du ser hvordan du har tilladt angst at kontrollere dig…

Du bliver venner med din angst

Når angsten opstår, vil du hilse den velkommen: “Oh – hello my old friend” – angsten er en konstant i vores liv – i alles liv! Her inviteres du til at se din angst – og andres. Angsten kan ikke afvises, den vil være der (og tjener en nyttig funktion for at vedblive med at være i live). Så modet til at være autentisk går ikke gennem at fjerne/beherske angst, men gennem at se den, være med den, omfavne den. Vi vil vedblivende træne mødet med angsten, og du vil se dig selv, og de mønstre du har etableret for at kontrollere din angst.

Historierne opløses

Du holder op med at tro på de historier du fortæller dig selv om hvem du er. Du vil erfare/erkende at du ikke er en konstant størrelse, du er en ny hver dag, hver time – og det samme gælder alle de andre…

Når vi erfarer/erkender at vi ikke er det vi siger om os selv – sker der en enorm frigørelse af energi, og verden åbner sig for os.

We are all one

Hvordan vi alle hænger sammen… Skal erfares, kan ikke beskrives….

Og meget meget mere…. <3

 

Disclaimer

Normalt ville jeg aldrig skrive noget om hvad man ‘kan få ud af det’ – for du får ikke noget ud af det. Ovenstående er nok mere en beskrivelse af hvad jeg oplever at der er sket for mig selv igennem de sidste 7 år.

Denne tekst er et godt eksempel på autentisk empowered løssluppen skrivning. Det er ren lyst, skrevet lige fra hjertet, skamløst, og anderkendende angsten for jeres reaktioner – men uden at lade denne angst styre!

 

Kom og find ud af hvad der sker med dig!!!