Hey you out there in the cold

posted in: Artikler | 0

Ensomhed

Eller om hvordan en tantra praksis kan forandre vores oplevelse af den umådelige ‘alenehed’.

Hører pink Floyd i bilen – endnu en tekst der peger på menneskets evige savn efter samhørighed/kærlighed/nærvær. Eller måske peger den mere på hvad det gør ved os når vi oplever os selv afskåret fra andre?

Hey you out there in the cold
Getting lonely getting old
Can you feel me?

Når jeg tænker på hvor nem adgang vi i virkeligheden har til kontakt med andre mennesker, er den ensomhed der kommer til udtryk i denne (og mange andre) tekster hjerteskærende.

Ideen om hvilke betingelser der skal være mødt for at kunne etablere kontakt stiller sig i vejen for kontakten….
Det kunne være forestillingen om hvad der skal ske, hvad jeg ‘vil have ud af det’…
Eller forestillingen om at ‘jeg skal være god nok..’
Eller den anden skal være sådan og sådan…. Se sådan og sådan ud…

Noget af det mest ‘kontaktforstyrrende’ kunne være forestillingen om ‘det vi skal sammen’…? Eller forestillingen om os selv som ‘i stykker’, som en der ‘mangler noget’ – en der ikke er hel 🙁

Omfanget af angstfyldt tankespind og lidelse forbundet med vores historier om vores ‘alenehed’ har skabt utallige kreative skrig om hjælp – som Pink Floyd‘s smukke nummer. Men angsten, tankespindet og lidelsen skaber i sig selv den afstand som vi lider under – og hvis ophør vores savn og længsler retter sig i mod.
Samhørighed

Hey you out there on your own
Sitting naked by the phone
Would you touch me?

Ja, det vil vi gerne – møde dig  🙂

Tantra praksis

Her er mit personlige billede af hvordan en tantra praksis kan vende den indre alenehed på hovedet.

Gentagne besøg på tantra workshops og længerevarende retreats igennem flere år, har tydeliggjort nogen af mine mekanismer for mig…
her f.eks. nogen af de automatiseringer der har gjort det svært for mig at møde andre:

  • At møde andre med et projekt – vi skal giftes
  • Min egen historie om min ‘uegnethed’  – du kan nok ikke li mig ‘rigtigt’, jeg passer på mig selv og lukker lidt
  • Mit savn – Åhh, rør ved mig eller jeg dør
  • Mine forbehold – er hun nu god nok til mig/for farlig/for god til mig osv.
  • Ikke at kunne sige nej, og dermed heller ikke ja – Forbehold og ‘passen-på-mig-selv’ – se f.eks. Du inviterede, så nu må du også gennemføre
  • Hensynsbetændelse – Jeg kan slet ikke mærke mig selv, er bestandigt optaget af hvordan de andre har det
  • Præstation – Se hvor god jeg er (eller: åhhh, jeg håber jeg er god nok)
  • Og listen kunne fortsætte…. Tanker og forestillinger der skaber afstand imellem mig og andre, er langt mere talrige, end de der skaber nærhed – underligt(?), og hjerteskærende!

Når vi mødes på Liv, Leg & Lyst’s workshops, inviterer vi ind i en række praktiske øvelser, som alle har kontakt som omdrejningspunkt.

Igennem disse opdager vi hvordan vores egne historier er hovedansvarlige for den alenehed vi oplever, og vi erfarer at det faktisk er muligt at møde andre.

Oplevelsen af den afgrundsdybe alenehed fortoner sig som tankespind, når man oplever ‘at mødes’ – måske møder vi os selv for første gang, den dag vi reelt erfarer at møde en anden uden projekt eller forbehold?

Det er kærlighed – uden forelskelsens vanvid.

Hey you, don’t tell me there’s no hope at all
Together we stand, divided we fall.

Der er håb. Du er ikke alene, verden er fuld af mennesker.

 

Se “Pink Floyd – Hey You” på Youtube herunder – skærende smukt.

Fuld tekst her: Lyricsfreak.com